Et tagtelt er den ultimative frihed! Kør ud i det blå og find et fantastisk sted at sove for natten.
Det er drømmen for rigtig mange tagteltsejere, inklusiv os selv. Når du drager afsted på eventyr, er der dog nogle regler du skal være opmærksom på, særligt hvis du kører i Danmark.
I Danmark er det som udgangspunkt IKKE tilladt at campere uden for de etablerede pladser, men lovgivningen giver mulighed for at raste på alle offentlige pladser. Forskellen mellem ’at raste’ og ’at campere’ er ikke entydigt defineret og det kan derfor være op til den enkelte betjent at vurdere, hvad der er tale om i den enkelte situation.
Myndighederne skriver helt konkret:
Selv om lovgivning måske ikke lige er det man drømmer om når man sidder og planlægger sin næste tur, så er det sjovere at kende reglerne end at få en bøde af en sur landbetjent 🙂
Af samme grund er det godt også at kende reglerne i de lande I planlægger at besøge.
Vil du alligevel begive dig ud i det danske land udenfor campingpladserne, så anbefaler vi at følge med i Facebook gruppen ’For os der bruger tagtelt’, hvor folk er virkelig gode til at dele fede spots rundt om i Danmark.
Vi elsker selv app’en Park4Night, hvor du også kan slå filter til for at få vist pladser, der kun er tilgængelige med 4×4 (hvis du er så heldig at have en firhjulstrukken bil). Fordelen med 4×4 pladser er, at du ikke skal kæmpe med autocamperne om adgangen 😉
Alternativt bruger vi af og til også app’en Stellplatz og når vi er i Norge, bruger vi app’en Camping.no til at finde campingpladser.
Der er garanteret mange flere fantastiske app’s og i takt med vi finder og tester dem, skal vi nok opdatere listen her.